Print denne side

Forsøg med kondomer og sexsygdomme

Forsøg

Historien
Gonzales er en rigtig strandløve. Men Gonzales er også en farlig herre, fordi han nogle gange glemmer at bruge kondom...
I dag er han først på besøg hos Heidi om formiddagen. De brugte ikke kondom, men hun fejler ikke noget. Lige over frokost bliver han inviteret med op af Gigi, og det går lidt vildt til, så de glemmer også at bruge kondom.
Lidt senere er han på besøg hos Monika, men de bruger kondom, og det er ret heldigt da Monika har klamydia. Sidst på eftermiddagen er han hos Marylin, og igen glemmer de at bruge kondom. Nu går turen tilbage til Monika, som han har spist aftensmad sammen med, og derfor synes han kender vældigt godt, så er der vel ingen grund til at bruge kondom.
På vejen ud fra Monika falder han ind hos Suzan, som lige har drukket et par store drinks i baren, og derfor glemmer alt om kondomer.
Da hun er faldet i søvn, lister han lige ind forbi Heidi igen, men hun er en fornuftig pige der sørger for, at han får et kondom på, inden de begynder på noget.
Nu er Gonzales alligevel blevet træt, så han sover godt hos Heidi hele natten.
Hvem har fået klamydia?

Navn ved start forventet resultat
Gonzales rask    
Heidi rask    
Gigi rask    
Monika Klamydia    
Marylin rask    
Suzan rask    

Lidt teori
Bakterier kan dyrkes på en såkaldt agarplade, som er en lille plastikskål (petriskål) hvori der er ophældt et næringsmedie (bouillon), der er bragt til størkning med agar (virker nærmest som husblas). Bakterier (og svampe) kan gro på overfladen af agarplader. De stilles med bunden opad ved 37 °C i varmeskab natten over. I begyndelsen er pladerne helt sterile (undtagen ’Monika’), så hvad der måtte vokse på dem er kommet via jeres overførsel.

Pas på
Jeres fingre er ikke rene, så lad være med at berøre agarplader, penis-modeller og kondomer på de steder, der skal i berøring med pladerne. Lad være med at tage låget af pladerne mere end højst nødvendigt.
Når bakterierne er vokset op, kan der være uønskede, sygdomsfremkaldende bakterier fra jeres fingre (eller nedfald fra luften).

Materialer
Fælles
  • En kultur af coli-bakterier som bruges til at udstryge på agarplader, (fremstilles evt. af læreren)
Hvert hold skal bruge
  • En steril penis-model (dyppet i sprit)
  • Kondomer (skal åbnes umiddelbart før brug)
  • Agarplader:
    1 mærket: ’Monika’ med bakterier, (vi bruger ikke klamydia, men coli-bakterier)
    4 mærket: ’Heidi ’, ’Gigi’, ’Suzan’ og ’Marylin’, pladen ved navn ’Heidi’ deles i to felter mærket 1 og 2.
Fremgangsmåde
Lad penis-modellen, med eller uden kondom, berøre overfladen af agarpladerne på de forskellige plader i de rigtige felter, som beskrevet i historien ovenfor:
(Lad være med at trykke – den skal kun berøre)
Først hos Heidi 1 uden kondom, derefter hos Gigi uden kondom.
Påsæt kondom og berør pladen mærket Monika. Tag kondomet af og berør pladen mærket Marylin. Derefter tilbage til Monika (uden kondom) og videre til Suzan. Påsæt kondom og berør derefter Heidi 2.
Skriv navn og klasse i bunden af pladerne, hvorefter vi samler dem og sætter dem i varmeskab med bunden opad ved 37 °C.
Se resultatet efter ca. 1 døgn.

Efter idé af Knud Johnsen

Biologi til tiden
© Knud Johnsen og Nucleus Forlag


Print denne side
Til toppen