Print denne side

Vandmiljøplanernes virkninger

Opgave

Nedenstående tabel viser tilførsel og fraførsel af nitrogen til dansk landbrug i 1000 tons N. En del af tallene danner også basis for figur 235, side 170 i Biologi til tiden, som I kan sammenligne med.

  1950'erne 1980'erne 1990'erne
Husdyrbrug
Tilførsel
Købt foder 70 200 220
Foder fra afgrøder 265 280 250
fraførsel      
Salg af kød og mælk 60 90 110
Tab fra stald og gødningsopbevaring 95 130 120
Udbringning af husdyrgødning 180 260 240
 
Plantebrug
Tilførsel
Udbringning af husdyrgødning 180 260 240
Kunstgødning 75 400 285
N-fiksering 130 25 45
Afsætning fra luften 10 25 20
Fraførsel      
Solgte planteprodukter 25 45 80
Foder fra afgrøder 265 280 250
Markoverskud 105 385 265
Tilførsel og fraførsel af nitrogen i dansk landbrug i 1950’erne, 1980’erne og 1990’erne. Tallene er opgivet i 1000 tons N, og dækker landets samlede landbrugsproduktion. (Baseret på tal fra: Kyllingsbæk, Arne: ’Kvælstofbalancer og kvælstofoverskud i dansk landbrug 1979-1999’, Danmarks Jordbrugsforskning 2001, Knudsen, Leif; Hans S. Østergaard; Ejnar Schultz: ’Kvælstof –et næringsstof og et miljøproblem’, Landbrugets Rådgivningscenter, 2000. Tallene er tilnærmede og forbundet med nogen usikkerhed, bl.a. pga. forskellige opgørelsesmetoder).

Det overordnede billede
  1. I hvilke stoffer i dyrene og planterne indgår grundstoffet nitrogen (se fx Biologi til tiden side 26-29)?
  2. Forklar for hinanden hvordan de forskellige tilførsler og fraførsler foregår i praksis i landbruget.
  3. Sammenlign tallene for de tre perioder. Hvor ses de væsentligste ændringer?
  4. Forklar hvad forskellene skyldes. Hvad har man ændret i driften?

Foderudnyttelsen
  1. Beregn hvor stor en procentdel af foderet (indkøbt og produceret) der bliver til kød og mælk i de tre perioder.
  2. Har effektiviteten ændret sig?
  3. Hvad kan en ændring i effektivitet skyldes?
  4. Beregn hvor stor en procentdel af foderets nitrogen der går til spilde som tab fra stald og opbevaring i de tre perioder.
  5. Et væsentligt spild sker ved at nitrogen fordamper fra gødningen.
    Specielt fordampningen af ammoniak anses for at være et miljøproblem, fordi ammoniakken senere kan afsættes i naturområder som heder, næringsfattige overdrev, næringsfattige søer og moser, hvor der findes en vegetation der kræver at jorden er næringsfattig.
    Hvad kan man gøre for at mindske denne fordampning fra fx en gyllebeholder?

Gødningsudnyttelsen
  1. Beregn hvor mange procent af den nitrogen som tilføres, der udnyttes til plantevækst (både til foder og salg).
  2. Hvad skyldes ændringerne?
  3. Forklar processen N-fiksering. I hvilke afgrøder foregår denne proces?
  4. En del nitrogen afsættes fra luften. Hvor kommer den fra?

Vandmiljøplanen
figur 236, side 170 i Biologi til tiden er vandmiljøplanernes tiltag opsummeret. Hovedparten af de nævnte tiltag er rettet mod landbrugets udnyttelse af plantenæringsstofferne.
  1. Diskutér tiltagene punkt for punkt.
  2. Hvordan kan tiltaget medføre mindsket udledning af næringsstoffer?
  3. Kan I se virkningen i de tal I netop har arbejdet med?
Næringsstofferne i vandmiljøet
  1. Beskriv hvilke uheldige skadevirkninger plantenæringsstoffer kan have når de udledes til vandmiljøet. Inddrag Biologi til tiden side 132-135 og side 138-140.


Biologi til tiden
© Kresten Cæsar Torp og Nucleus Forlag


Print denne side
Til toppen